Status: d. 12 marts 2020

Al futsal aktivitet aflyses i marts, april og maj måned. Det vedrører U15 Drenge Final 4 GM, U18 drenge GM, dame og herrer futsal GM og ikke mindst oldboys GM´er.

Det sker på baggrund af den seneste udvikling i relation til myndighedernes anbefalinger vedrørende coronavirus.

U18 Piger GM skal spilles uden tilskuere

Hvad angår U18 Pige GM, er arrangørerne og hallen kontaktet om at kunne afvikle mesterskabet. U18 piger starter nemlig i morgen fredag d. 13. marts og I-69 fra Ilulissat som den eneste klub udefra ankommer i dag til Nuuk.

Det er vigtigt at pointere at U18 Pige GM skal afvikles uden tilskuere, er man syg, så må man ikke deltage eller opholde sig i hallen.

Dette gælder spillere, frivillige, dommere og officials. KAK er i tæt dialog med Nuuk Boldspil Union og følger nøje udviklingen af situationen.

I KAK tager vi situationen vedrørende Coronavirus meget alvorligt.

Fodbolden/futsal er klar til at tage vores del af ansvaret for at støtte op om at begrænse og forsinke udbredelsen af Coronavirus. Derfor følger vi Grønlands Idrætsforbundets og kommissionens seneste anvisninger om at mesterskaber suspenderes indtil d. 31 marts og med mulighed for forlængelse af denne periode.

Dette indebærer aflysning af U15 Drenge GM, U18 Drenge GM, Dame og Herrer GM i futsal og ikke mindst Oldboys GMér;

U15 Drenge GM som egentlig var under planlægning og høring, U18 Drenge GM som skulle afholdes næste uge i Ilulissat, Dame GM som skulle afholdes om 3 uger, Herrer GM som skulle afholdes i april, og Oldboys GMér som skulle afholdes i maj.

De skærpede tiltag er en konsekvens af Grønlands Idrætsforbunds seneste udmelding torsdag eftermiddag d.12. marts.

Allerede inden dagens pressemeddelelse havde KAK i gårsdagens pressemeddelelse meddelt, at man vil følge udviklingen nøje, og at det ikke kan udelukkes, at der på et tidspunkt vil ske aflysning af GM, hvis situationen tilsiger det, eller at GM spilles uden tilskuere.

Spørgsmål?

Har du et spørgsmål, så kan vi kontaktes på mail [email protected]

Eller er du en del af KAKs medlemsklubber, så vil vi løbende informere medlemsklubbernes bestyrelse og kontaktpersoner.

Kontakt Os / Attavigisigut

Vi er ikke tilgængelig lige nu. Men du kan sende os en e-mail, og så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt. Massakkut pissarsiarisinnaanngikkutsigut e-mailerpigisinnaavatsigut, uterfigissavatsigit piaarnerpaamik.

Kan ikke læses? Skift tekst. captcha txt